Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden  

25 års jubilæum i Tange sø Golfklub

Tange Sø Golfklub
Onsdag 1. juni 2016 kl. 12:02

25 års jubilæum i Tange sø Golfklub

.
Af Kristian Bach, formand

25 års jubilæum i Tange sø Golfklub den 20. juni 2016
I januar 1991 tog Erhvervs- og Turistkontoret i Bjerringbro og Kjellerup Kommune initiativ til at afholde et møde på Ans Kro om eventuelt at starte anlæg af en golfbane i området. Efter en forundersøgelse kom der forslag om fem forskellige placeringer i området. Et af dem var der, hvor banen ligger i dag. Planen for placeringen ved Tange Sø blev nu nærmere undersøgt af Erhvervs- og Turistrådet i Kjellerup og Bjerringbro Kommune, og kommunerne godkendte principielt planerne for en golfbane ved Tange Sø den 18. februar 1991.
Som en del af forundersøgelsen havde golfbanearkitekt Frederik Dreyer, København, som på daværende tidspunkt havde været med til at etablere en tredjedel af Danmarks golfbaner, besigtiget området. Frederik Dreyer udtalte, at området var som skabt til en golfbane.
Gdr. Børge Kuhr, som ejede det udvalgte areal på 120 tdr. land, deltog aktivt i planerne for etablering af golfbanen.
Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Martin Johnsen, Verner Jacobsen, Børge Kuhr, Arne Jørgensen, Ove Knudsen og Eli Dalsgård.
Torsdag den 20. juni 1991 afholdtes der stiftende generalforsamling i Tange Sø Golfklub på Rødkærsbro Kro. I generalforsamlingen deltog 60 personer, men flere havde på forhånd afleveret deres tilmelding, så medlemstallet kom på godt 80 personer fra starten.
Der var startet en golfklub, men ingen faciliteter var klar endnu. I august 1991 var Martin Johnsen sammen med Karen Vestergård, der havde givet udtryk for, at hun ville sælge sin ejendom med 15 tdr. land, som lå midt i området, hvor golfbanen var under etablering. Bygninger til klubhus og areal til Par-3 bane var nu sikret.
Til delvis finansiering af køb af ejendommen og bygning af golfbanen etablerede golfklubben et aktieselskab med en aktiekapital på 3 mio. kr. Grundfos alene erklærede sig villig til at købe 49% af aktierne. Resten blev udbudt til salg gennem pengeinstitutterne i Kjellerup og Bjerringbro Kommune.
I efteråret 1991 blev det første spadestik taget på banen med et investeringsbudget på 13 mio. kr. Tegninger over banen var udarbejdet af banearkitekt Henrik Jacobsen.
På generalforsamlingen ved udgangen af 1993 kunne det meddeles, at Tange Sø Golf A/S ville udvide aktiekapitalen med 2 mio. kr. til 5 mio. kr. Denne udvidelse blev gennemført i september 1994, hvor Grundfos gik ind med et aktiekøb på 1 mio. kr. Tange Sø Golf A/S kunne nu overtage det sidste stykke jord fra Børge Kuhr, så det var sikret, at banen kunne udbygges til 18 huller.
Banens opbygning og renovering af klubhuset skred fremad, og trods mange besværligheder, men med kæmpe stor indsats af frivillig arbejdskraft, lykkedes det at komme frem til den officielle åbning af banen den 1. august 1993.
Det store ønske om at få banen udvidet fra 9 huller til 18 huller blev opfyldt den 20. september 1997. Dagen blev fejret med en åbningsmatch i strålende sol. Marchen blev afviklet som slagspil. Nogle af deltagerne oplevede at gå tom for bolde ved deres første møde med søen på hul 8.
Med indvielsen af de sidste 9 huller stoppede udviklingen ikke i Tange Sø Golfklub. Der blev bygget greenkeepergård, maskinhus, garager og et flot nyt klubhus blev indviet de 13. maj 2005. Dette flotte byggeri brændte desværre den 27. maj 2007, men endnu et flot byggeri blev indviet den 6. juni 2008.
I 2005 blev der lavet ”Strategi- og udviklingsplan for banen og udenomsarealer”. Over årene blev mange af planens forslag udført, og den blev derfor revurderet i 2010.
Disse strategiplaner og det efterfølgende arbejde har medført en masse ændringer og forbedringer hen over årene. Det har resulteret i, at de, der spiller Tange Sø Golfklubs bane, vil få en oplevelse af de store. Her er en 18 hullers bane, som er anlagt i en uovertruffen natur, hvor man bliver mødt af søer og vandløb, som er en integreret del af banen. Banen er kuperet, og det giver flere steder en fantastisk udsigt over den smukke Tange Sø.
Ikke to huller er ens, og derfor er det en bane, der skal spilles med omtanke. Man møder flere former for beplantning, som f. eks. fritstående træer, skov og bede med rododendron, som er med til at variere naturoplevelsen. Når man spiller Tange Sø Golfklubs bane og satser, og det lykkes, bliver man belønnet. Men på en uheldig dag, er der kontant afregning.
Her ved jubilæet har Tange Sø Golfklub ca. 800 medlemmer, hvoraf 600 er aktive seniormedlemmer. Resten fordeler sig som juniorer, ynglinge, langdistance, flexmedlemmer og passive medlemmer.
Tange Sø Golfklubs 25 års jubilæum fejres hele uge 25. Mandag den 20. juni kl. 15:00 til kl. 17:00 afholdes reception i klubhuset, og gennem hele ugen afholder klubberne i klubben og Pro Shoppen forskellige arrangementer. Fredag den 24. juni spilles der fyraftensmatch med Texas scramble. Efter matchen er der hygge med gril og musik af ”Modvind”. Søndag den 26. juni afsluttes jubilæumsugen med Jubilæumsmatch med præmier for 10.000 kr. og mange overraskelser undervejs. Grundfos, Bjerringbro, er hovedsponsor for hele arrangementet.

© Copyright 2020 golfidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- Randers Fjord Golfklub indbyder til Golfens Dag - Randers Fjord golfklub

- Medlem nr. 1000 i Lübker Golf Club - Lübker Golf Club

- 25 års jubilæum i Tange sø Golfklub - Tange Sø Golfklub

- Wilson demodag hos Golf Pit - Mollerup Golf Klub

- DGU Challenger Tour 1 - Tange Sø Golfklub

- Danmarksturneringen starter i Mollerup - Mollerup Golfclub

- Overskud på bundlinien hos Randers Fjord Golfklub - Randers Golf Klub

- Ebeltoft Golf Club fejrer 50 års jubilæum - Ebeltoft Golf Club

- Golfringen skaber glæde blandt medlemmerne - Hobro Golfklub

- Danmarks mest miljø venlige bane?? - Samsø golfklub

- For alle der elsker golf... - Lübker Golf Resort

- 1000 medlemmer, 85 år og 18 skønne huller. - Aarhus Golf club

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Tour-Leaderboard - Europa - USA


Danske-Int. nyheder og ranglister
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld