Del på Facebook   Print siden  

Tilmelding er startet...

Kokkedal Golfklub
Tirsdag 26. april 2016 kl. 11:54

Tilmelding er startet...

.
Af Golfmanager

Lørdag den 7. maj gentager vi den store succes fra 2015 med en Golf & Bridge turnering. Der spilles foursome slagspil i golf og parturneringen i bridge (Howell – alle mod alle). Der er frokostpause mellem golfen og bridgen.

Der spilles i to rækker: A-rækken spiller 18 huller og B-rækken 9-huller.

Deltagere
Parvis tilmelding, hvor den ene deltager skal være fuldtidsmedlem af Kokkedal Golf Klub. Den anden deltager skal have et registreret EGA-handicap. Pro’er - hverken i golf eller bridge - kan deltage.

Handicaptildeling
I golf spilles der med handicap (spillerens handicap er lig med spillehanidcap) - bridge er uden handicap.
Parrets foursome spillehandicap er gennemsnittet af de to spilleres spillehandicap.

Turnerings-fee
For deltagelse betales et fee på kr. 200,- pr. par - parrene må selv sørge for forplejning.

For deltagere, som ikke er medlem af Kokkedal Golf Klub betales et reduceret greenfee på kr. 250,- for 18 huller og kr. 150,- for 9 huller. Betaling samtidig med tilmelding. Greenfee betales på dagen. Tilmelding er bindende.

Deltagerantal
Både A- og B-rækken er begrænset til hver 14 par. Ved overtegning overføres par med det højeste golf-handicap til ventelisten. Der kræves deltagelse af min. 8 par for at en række gennemføres. Afhængig af antallet af tilmeldte i de to rækkerne kan rækkerne blive ændret, så der f.eks. laves 2 A-rækker.

Starttider
Afhængig af, hvor mange der tilmelder sig, forventes følgende omtrentlige forløb

A-rækken starter på 1. sal med at spille bridge fra kl. 8:00 til kl. 12:00 (mødetid senest kl. 7:45) med efterfølgende frokostpause mellem kl. 12:00 og 13:30. Derpå golf med start på 1. teested mellem kl. 13:30 og 14:30.

B-rækken starter mellem kl. 10:00 og 11:00 på 1. teested med efterfølgende frokostpause mellem kl. 12:00 og 14:00. Derpå spilles bridge på 1. sal mellem kl. 14:00 og 18:00.

Der spilles golf i 2-bolde (2 par sammen)

Samlet præmieoverrækkelse forventes omkring kl. 19:00.

Resultatudregning
Parrene tildeles points alt efter deres placering i golf- henholdsvis bridge-turneringen. Ved lige resultat i golf henholdsvis bridge, deles pointene mellem parrene.

Det par med sammenlagt flest point, vinder golf-bridge turneringen.

Præmieuddeling
Der uddeles præmier til bedste score i

A-rækken: Kombineret golf-bridge, samt golf og bridge hver for sig.

B-rækken: Kombineret golf-bridge

Parret skal være til stede for at modtage præmie.

Turneringsbetingelser
Så længe der ikke er modstrid med ovenstående, spilles der i
1.Golf efter KGKs Generelle Turneringsbetingelser
2.Bridge efter Love for Turneringsbridge 2007.

Turneringsledelse
Turneringsledelsen i både Golf og Bridge er Steen Groth Clausen, tlf. 22 70 98 36.
Turneringen arrangeres af Kokkedal Golfklubs Bridgeklub.



© Copyright 2021 golfidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.



Flere i denne sektion:

- Flagmatch – Endnu en holdmatch - NordBornholms Golfklub

- 1. runde af Race to J. Lindeberg - Royal Golf Club

- Årets første sejr på veteran-tour - Hjortespring Golfklub

- Tilmelding er startet... - Kokkedal Golfklub

- Flotte resultater i Greve - Greve Golfklub

- Golf ved Danmarks smukkeste badestrand - Nexø golf Klub

- Historisk tilbageblik - Gudhjem Golfklub

- Første netværksmøde i sæsonen 2016! - Dragør Golfklub

- Race to Royal Championship Course - City Golf Copenhagen

- Spil golf på kongens gamle jagtmarker - Københavns Golf Klub

- Generalforsamling i Herlev Medborgerhus - Hjortespring Golfklub

- Kom til banko i klubhuset - Ishøj Golfklub

Klik venligst


Danske-Int. nyheder og ranglister
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld